Optagelse på emneliste
A/B Omegaparken har oprettet en ekstern emneliste for folk, der ønsker at flytte ind i foreningen. Det koster et gebyr på 100 kr. pr. år for at stå på emnelisten.
På emnelisten kan optages modne mennesker over 50 år uden hjemmeboende børn.
Det skal bemærkes, at A-husene fortrinsvis vil blive tilbudt par.
Man kan godt takke nej til en tilbudt bolig og alligevel blive stående på emnelisten, hvis man fortsat betaler det årlige gebyr.
Det har vist sig, at det godt kan betale sig at blive skrevet op flere år, før behovet om en bolig i A/B Omegaparken bliver aktuelt.
Det betyder, at man fortsat kan komme i betragtning, selvom en ledig bolig ikke ønskes overtaget på det aktuelle tidspunkt af de foranstående på emnelisten.
For at blive optaget på emnelisten rettes henvendelse til formand eller kasserer, der herefter vil fremsende forskellige oplysninger og ansøgningsskema.