Om Foreningen

Fællesskabet

Kerneværdier i bofællesskabet: Der er plads til forskellighed, men også mulighed for fællesskab OG privatliv. Gensidig respekt og hensyntagen beboerne imellem er en selvfølge.

Fællesarbejde

Vi vedligeholder selv fælleshuset, dog har vi jævnligt hjælp til rengøringen.

Vi har aftale med en gartner om pasning af den groveste del af vore udendørs fællesarealer således, at beboerne skal være indstillet på at deltage i eventuel snerydning, lettere havearbejde og andre fælles opgaver.

Normalt har vi 2 “havedage” årligt – forår og efterår, hvor vi ta’r fat i et par timer og slutter af med en bid brød sammen.

Men uanset omfang gælder princippet "at yde efter evne".

Aktiviteter

Vi afholder regelmæssige fællesmøder til løbende kommunikation mellem bestyrelsen og beboerne – og mellem beboerne indbyrdes – om emner af fælles interesse f.eks. vedrørende foreningens forhold samt bygningernes og arealernes vedligeholdelse og brugen af disse.

Møderne indledes normalt med fællesspisning.

Den første fredag i måneden indbydes normalt til fredags-cafe, hvor vi hygger os over kaffe, kortspil, billard mm.

En årlig julefrokost og en lille fejring af nytår bliver det også til.

Generalforsamling

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et flertal af bestyrelsens medlemmer eller 1/4 af andelshaverne eller administrator forlanger det med angivelse af dagsorden.

A/B Omegaparken

Ω A/B Omegaparken 24, 8260 Viby J :
Formand Ingelise Bentzen e-mail: omegaparkenformand@gmail.com
Tlf. +45 28731174
.Copyright 2025 - A/B Omegaparken
Location Map

System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)